Sidst opdateret.

D. 03.12.2011

Antal besøgende:

KIROMANTI / HÅNDLÆSNING

 Kiromanti kan føres helt tilbage i oldtiden, hvor den menes at være praktiseret i Kina og Indien for omkring 2000 f. kr. Fra Østen bredte kiromantien sig til oldtidens Grækenland og herfra blev kiromantien bragt videre til Romerriget, og herfra videre til resten af Europa. Julius Cæsar og kejser Augustus siges at have haft et godt og solidt kendskab til håndlæsningens kunst.

I den tidlige periode af vor tidsregning var håndlæsningen meget velanset, og der blev undervist i emnet på de store læreranstalter. Håndlæsningen blev også i vid udstrækning brugt af teologer, astrologer, filosoffer og læger, og den dag i dag sættes håndlæsningen stadig meget højt i Østen. I middelalderen kolliderede håndlæsningen med den kristne kirke, og håndlæsningen blev dermed fordrevet. Håndlæsningen forsvinder næsten sporløst for en tid på grund af kirkens forfølgelser, men bliver bragt til live igen omkring 1800’ tallet. På det her tidspunkt begynder kiromantien at blive brugt som underholdning i de finere kredse, men sigøjnerne hjælper dog med til at skabe en interesse omkring emnet blandt almene mennesker.

I begyndelsen af 1900’tallet blev et andet område af håndlæsningen, nemlig fingeraftrykkene, godkendt og taget i brug af Skotland Yard til retsvidenskabelige formål. Et indgående studie i første halvdel af det tyvende århundrede gjorde, at man opdagede sammenhængen mellem genetiske faktorer og hudmønstrene i vores hænder. C. G. Jung skulle i samme periode have udtalt, at kiromantisk teknik var af afgørende betydning for psykologer, læger og pædagoger til at understrege og bidrage til karakteranalysen. Der er ikke to fingeraftryk der er ens og der er ikke to hænder der er ens.

Når man skal i gang med at læse hænder, så starter man med at se på overhænderne. Der ligger ens personlighed, og hvor man står i livet lige nu. Man ser på håndfaconen, hændernes indbyrdes liggestilling, på hudstrukturen, negle, hvordan fingrene ligger i forhold til hinanden, om der er skader eller stressmærker. Når man er færdig med at læse overhånden, så har man et billede af hvad det er for en person. Det er personkarakteristikken, og først når den er på plads, kan man gå ind i hånden og begynde på selve håndtydningen.

Hænderne lyver aldrig, og de vil så gerne fortælle. Venstre hånd repræsenterer det vi er lagt i vuggen med, og højre hånd fortæller hvordan vi forvalter det.